Overenskomsten
Klare rammer for alle parter
Overenskomsten skaber klare og fælles rammer for ansættelsesforholdet mellem virksomhed og medarbejdere.
Den samler de aftalte vilkår ét sted og gør det lettere at finde svar på en række af de spørgsmål, der opstår i hverdagen.
For virksomheder i Skilt & Print Branchen giver overenskomsten et godt grundlag for at håndtere medarbejderforhold korrekt og ensartet – og samtidig skabe tydelighed om både virksomhedens og medarbejdernes rettigheder og forpligtelser
Det får du overblik over i overenskomsten
- Ansættelse af skilteteknikere
Herunder ansættelsesbevis og særlige bestemmelser for skilteteknikere.
- Arbejdstid
Regler for den normale arbejdstid samt muligheder for blandt andet varierende og nedsat arbejdstid.
- Overarbejde og skiftehold
Regler for arbejde uden for den normale arbejdstid og de tilhørende betalinger.
- Løn og særlig lønopsparing
Bestemmelser om løn, lønudbetaling og den særlige lønopsparing.
- Kørsel og udearbejde
Regler om kørselsgodtgørelse, transporttid og arbejde, der kræver overnatning.
- Ferie og feriefridage
Regler om optjening, placering og betaling af ferie samt feriefridage.
- Sygdom, barsel og familieforhold
Blandt andet sygdom, barsel, barns sygdom, hospitalsindlæggelse, lægebesøg og omsorgsdage.
- Opsigelse
Regler om opsigelsesvarsler og fratrædelse.
- Uddannelse og lærlinge
Bestemmelser om uddannelse og særlige vilkår for lærlinge.
- Pension og sundhedsordning
Bestemmelser om pensionsordning og Malernes Sundhedsordning.
- Arbejdsmiljø og samarbejde
Sikkerhedsbestemmelser og regler om blandt andet tillidsrepræsentanter.
Et praktisk værktøj for medlemsvirksomheden
Overenskomsten giver klare rammer for både virksomhed og medarbejdere og fungerer som et vigtigt opslagsværk i den daglige personaleadministration.
Som medlem af Skilt & Print Branchen får du samtidig adgang til brancheforeningens rådgivning, hvis du har spørgsmål til overenskomsten og dens anvendelse i din virksomhed.
Download overenskomsten
OK 2025–2028
Her kan du hente den gældende overenskomst mellem Danske Malermestre og Malerforbundet og se de konkrete bestemmelser, vilkår og satser