AI – store muligheder, men også nye spilleregler

AI kan hjælpe med alt fra idéudvikling, billedbehandling og markedsføring til tilbudsgivning, kundeservice og administrative opgaver. For mange virksomheder kan teknologien derfor blive et værktøj til at spare tid og gøre medarbejderne mere effektive.

Men AI skal bruges med omtanke. Med EU's AI-forordning – ofte kaldet AI Act – er der kommet fælles europæiske regler for anvendelsen af kunstig intelligens. Samtidig gælder GDPR fortsat, når AI-værktøjer bruges til at behandle personoplysninger.

Så hvor kan AI skabe værdi i en skilt- og printvirksomhed – og hvad skal man være opmærksom på?

Man behøver ikke udvikle avancerede AI-systemer for at få glæde af teknologien.

For mange virksomheder ligger den største gevinst i at bruge AI som en assistent til medarbejderne.

Det kan eksempelvis være til:

• Idé- og konceptudvikling – få forslag til kampagner, skiltekoncepter, budskaber og visuelle retninger.
• Grafisk produktion – generere inspirationsmateriale, billeder og designkoncepter eller hjælpe med billedbehandling.
• Kundekommunikation – udarbejde udkast til mails, tilbudstekster, produktbeskrivelser og præsentationer.
• Markedsføring – skrive opslag til sociale medier, nyhedsbreve, cases og indhold til hjemmesiden.
• Administration – sammenfatte dokumenter, strukturere information, udarbejde mødenoter eller hjælpe med interne vejledninger.
• Tilbud og salg – formulere tilbud, beskrive løsninger og tilpasse eksisterende tekster til forskellige kundetyper.
• Videnssøgning – hjælpe medarbejdere med hurtigt at bearbejde større mængder information.

Det interessante er derfor ikke nødvendigvis, om AI kan overtage en bestemt arbejdsopgave. Det interessante er ofte, om en medarbejder kan løse den samme opgave hurtigere eller bedre ved hjælp af AI.

En af de mest håndgribelige gevinster ved generativ AI er hastighed.

Forestil dig eksempelvis, at virksomheden skal lave et oplæg til en kunde, som ønsker folie på en ny varevogn.

AI kan hjælpe med at formulere et første kreativt brief, foreslå budskaber, udvikle forskellige koncepter og eventuelt generere billeder til visualisering af idéerne.

Det færdige design og den faglige vurdering ligger stadig hos medarbejderen, men arbejdet frem mod det første oplæg kan gå betydeligt hurtigere.

Det samme gælder administrative opgaver.

Hvor lang tid bruger virksomheden eksempelvis på at formulere mails, produkttekster, tilbud, opslag til sociale medier eller interne dokumenter? Her kan AI ofte levere et brugbart første udkast på få sekunder.

AI er stærkest som medspiller – ikke som ukritisk autopilot.

En af tankerne bag værktøjet er, at ESG-arbejdet skal kunne begynde med de oplysninger, virksomheden allerede har.

Hvor præcise målinger ikke er tilgængelige, kan virksomheden på en række områder arbejde med kvalificerede estimater baseret på eksempelvis fakturaer, leverandøroplysninger, egne registreringer og faglige skøn.

Det vigtigste er at skabe et retvisende udgangspunkt, som virksomheden efterfølgende kan arbejde videre med.

På den måde bliver ESG-rapporten ikke kun et dokument, der udfyldes én gang. Den kan også bruges til at sætte mål og følge virksomhedens udvikling fra år til år.

Generativ AI kan producere svar, der lyder meget overbevisende, men som ikke nødvendigvis er korrekte.

Derfor bør man ikke uden videre bruge et AI-genereret svar som facit.

Det gælder især, når AI bruges til oplysninger om eksempelvis lovgivning, materialers egenskaber, tekniske specifikationer, arbejdsmiljø, kontraktforhold eller andre områder, hvor en fejl kan få praktiske eller økonomiske konsekvenser.

Virksomheden bør derfor have et enkelt princip:

AI må gerne lave første udkast.

Et menneske har ansvaret for det endelige resultat.

Det er særligt vigtigt, hvis det AI-genererede materiale sendes direkte videre til en kunde eller anvendes som grundlag for en beslutning.

EU's AI-forordning bygger på en risikobaseret tilgang. Det betyder, at kravene afhænger af, hvordan et AI-system anvendes og hvilken risiko anvendelsen indebærer.

For de fleste almindelige anvendelser af generativ AI – eksempelvis hjælp til tekst, idéudvikling og interne arbejdsprocesser – er der ikke tale om de højrisikosystemer, som er underlagt de mest omfattende krav. EU-Kommissionen vurderer, at langt størstedelen af AI-systemerne falder i kategorien minimal eller ingen risiko.

Men det betyder ikke, at virksomheder kan ignorere AI-forordningen.

En række af reglerne er allerede trådt i kraft. AI-forordningen blev generelt gældende den 2. august 2026, mens blandt andet reglerne om visse forbudte AI-anvendelser og AI-kompetencer begyndte at gælde tidligere.

Et vigtigt område for almindelige virksomheder er AI-kompetencer – også kaldet AI literacy.

Virksomheder, der anvender AI-systemer professionelt, skal tage relevante skridt til at understøtte AI-kompetencer hos medarbejdere og andre personer, der anvender systemerne på virksomhedens vegne. Kravet skal ses i forhold til blandt andet medarbejdernes erfaring, uddannelse og den sammenhæng, AI-systemet bruges i.

I praksis er det derfor en god idé, at virksomheden ikke blot giver medarbejderne adgang til et AI-værktøj og lader dem finde ud af resten selv.

Medarbejderne bør eksempelvis vide:

• hvilke AI-værktøjer virksomheden tillader,
• hvilke oplysninger der må indtastes,
• hvilke oplysninger der ikke må indtastes,
• at AI-genererede svar kan indeholde fejl,
• hvornår et resultat skal kontrolleres af et menneske,
• og hvordan virksomheden ønsker, at AI-genereret materiale håndteres.

Det behøver ikke nødvendigvis være et stort uddannelsesprogram. Men virksomheden bør have taget aktivt stilling til brugen af AI.

Et af de vigtigste områder er GDPR - det kan være fristende at kopiere en kundemail, en medarbejdersag, et tilbud eller et andet dokument direkte ind i et offentligt tilgængeligt AI-værktøj og bede det om at analysere eller omskrive teksten.

Men indeholder materialet personoplysninger, skal virksomheden fortsat overholde databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet har tidligere konstateret en stigning i brud på persondatasikkerheden, hvor medarbejdere har anvendt persondata fra deres arbejde som input i generative AI-værktøjer, uden at arbejdspladsen havde taget stilling til det. Datatilsynet anbefaler derfor, at arbejdspladser fastsætter organisatoriske rammer for, hvordan medarbejderne må anvende generativ AI.

Og personoplysninger er mere end CPR-numre og helbredsoplysninger. Et navn, en e-mailadresse, et billede af en genkendelig person og endda en bils registreringsnummer kan være personoplysninger.

For en skilt- og printvirksomhed kan problemstillingen derfor være meget konkret.

Det kan eksempelvis være:

"Lav et forslag til folie på denne kundes bil"

efterfulgt af et billede, hvor personer eller nummerplade er synlige.

Her bør medarbejderen vide, hvad virksomhedens regler er, før materialet uploades.

Et godt sted at begynde er derfor at udarbejde nogle få fælles spilleregler.

En intern AI-politik behøver ikke være 30 sider lang. Den kan i første omgang besvare nogle meget konkrete spørgsmål:

1. Hvilke AI-værktøjer må medarbejderne bruge?
2. Hvilke typer information må uploades?
3. Må kundeoplysninger og personoplysninger anvendes?
4. Må fortrolige tilbud, priser og forretningsoplysninger uploades?
5. Hvem kontrollerer AI-genereret materiale, før det offentliggøres eller sendes til kunder?
6. Hvornår skal virksomheden være åben om, at AI er blevet anvendt?
7. Hvordan sikrer vi, at medarbejderne har de nødvendige AI-kompetencer?

Det vigtigste er, at medarbejderne ikke selv skal gætte sig frem.

AI bliver stadig bedre til at skabe billeder, video, lyd og tekst.

Det åbner interessante muligheder for virksomheder, der arbejder visuelt. Men det stiller også nye krav til gennemsigtighed.

Fra den 2. august 2026 gælder en række transparenskrav i AI-forordningens artikel 50. Blandt andet skal mennesker i relevante situationer kunne vide, når de interagerer med AI, og der gælder særlige regler for blandt andet deepfakes og visse former for AI-genereret eller manipuleret indhold.

Det betyder ikke, at ethvert billede, som en grafiker har brugt AI til at arbejde med, automatisk skal have et stort "Lavet med AI"-mærke. Kravene afhænger af typen af system, indholdet og anvendelsen.

Men udviklingen går tydeligt i retning af større gennemsigtighed omkring syntetisk og manipuleret indhold.

AI kan være imponerende. Men det betyder ikke, at alle processer skal automatiseres.

I skilt- og printbranchen ligger en stor del af virksomhedernes værdi stadig i faglighed: materialekendskab, kreativitet, konstruktion, produktion, montering, rådgivning og forståelsen for kundens konkrete behov.

AI kan ikke erstatte den erfaring.

Til gengæld kan teknologien være med til at frigøre tid fra nogle af de opgaver, der ligger rundt om kernefagligheden.

Hvis AI kan reducere tiden på et første tilbudsudkast fra 30 minutter til 10 minutter, er gevinsten ikke nødvendigvis de 20 minutter i sig selv. Gevinsten er, at medarbejderen kan bruge mere tid på kunden, produktionen eller den faglige løsning.

For en skilt- og printvirksomhed, der gerne vil i gang med AI, kan en enkel tilgang være:

1. Find tre tidskrævende arbejdsopgaver, hvor medarbejderne ofte starter fra bunden.
2. Undersøg om AI kan hjælpe med første udkast eller dele af processen.
3. Vælg de AI-værktøjer virksomheden vil tillade i stedet for at lade hver medarbejder vælge selv.
4. Lav klare interne retningslinjer for data, fortrolighed og kvalitetssikring.
5. Lær medarbejderne at bruge værktøjerne ordentligt – både mulighederne og begrænsningerne.

Start småt, mål om det faktisk sparer tid, og udvid derfra.

Den største fejl kan meget vel være enten at kaste sig ukritisk over AI – eller helt at ignorere teknologien.

For de fleste skilt- og printvirksomheder vil den interessante vej ligge et sted midt imellem.

Brugt rigtigt kan AI blive endnu et værktøj i værktøjskassen. Et værktøj, der kan gøre administrationen lettere, idéudviklingen hurtigere og medarbejderne mere effektive.

Men ligesom med andre professionelle værktøjer kræver det, at virksomheden ved, hvordan det skal bruges, hvem der må bruge det, og hvilke regler der gælder.

EU's AI-regler gør det samtidig relevant at få taget den diskussion nu.

For AI er ikke længere kun noget, der kommer - det er allerede en del af arbejdsdagen i mange virksomheder.