To forskellige medlemskaber

Du får rådgivning og vejledning, alt efter hvilket medlemskab du vælger. Du kan vælge mellem at blive medlem af SKILT & PRINT BRANCHEN (kaldet Branchemedlemskab) eller medlem af både SKILT & PRINT BRANCHEN og Danske Malermestre (kaldet Organisationsmedlemskab).

I begge tilfælde er vores konsulenter parate til at svare på alle de faglige spørgsmål, der opstår i medlemmernes dagligdag. For eksempel kan vi rådgive om overenskomst, ansættelsesforhold, uddannelse, feriepenge, skat m.v.

Kommer vi i en situation, hvor vi ikke umiddelbart kan svare, garanterer vi dig, at vi finder en, der kan.

Hvorfor blive medlem? Branche-medlemskab
(Skiltebranchen i Danmark)
Organisations-medlemskab
(Skiltebranchen i Danmark og Danske Malermestre)
Du får et kvalitetsstempel og et stærkt netværk
Overenstkomstforholdene i orden og juridisk service
Vi hjælper dig med at få løst konflikter med dine ansatte
Feriekort- og barselsordning
Gruppelivsforsikring
Efteruddannelse og kurser
Ekstra dækning af lønudgift i forbindelse med efteruddannelse og kurser
Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten af vores medlemsbetjening
Vi favner både det mindre firma og den store arbejdsgiver
Garantiordning
Idéudveksling og netværk på skiltefagmessen
Fagblad og målrettet medlemsinformation
Rabataftaler
Meget attraktive forskningsordninger med besparelser, der meget vel kan betale dit medlemsskab


Du bliver holdt ajour med faget

Det er essentielt for en virksomhed at holde sig opdateret med den seneste udvikling indenfor faget. Du kan løbende holde dig ajour på www.skiltogprint.dk og i skiltemagasinet Impuls, som alle medlemmer modtager automatisk. 

Vi har en garantiordning og et ankenævn

Selvom reklamationer ikke er hverdagskost for professionelle og dygtige skilteproducenter, så er det rart, specielt ved store opgaver, at have ekstra rygdækning. SKILT & PRINT BRANCHENs garantiordning er den eneste garantiordning der findes for skiltearbejde.

Ordningen med dækning op til kr. 50.000 varetages af vort velfungerende sekretariat hos Danske Malermestre. 

Feriekort og barselsordning

Som medlem af SKILT & PRINT BRANCHEN og Danske Malermestre er du omfattet af fagets feriekortordning. Det betyder, at du råder over dine medarbejderes feriepenge, indtil de skal have dem udbetalt.

Barselsordningen sikrer, at virksomhedens omkostninger til medarbejderne på barsel eller fædreorlov refunderes. 

Netværk og sparring

De nye venskaber du knytter med ligesindede kollegaer, fungerer også som din vidensdatabase. Skiltefaget udvikler sig ligesom alle andre fag, og du vil nok opdage, at der er elementer indenfor dit eget fag, som du måske ikke kendte til, eller bare ville ønske, du havde mere specifik viden om. I SKILT & PRINT BRANCHEN finder du altid en, der kan dele sine kompetencer med dig.

Vi synes det er meget sjovere at være kollegaer, end konkurrenter.

Uanset dagsordenen er der altid et udbytte, også uden for dagsordenen. Hver eneste gang, du deltager i et arrangement i SKILT & PRINT BRANCHEN, er du i selskab med ligesindede. Det kan for eksempel være det årlige landsmøde, hvor du og din ledsager kan møde de andre medlemmer og nogle af vore leverandører.

Du udvider dermed dit netværk med kollegaer, som har samme daglige udfordringer, glæder og besværligheder som du selv. Det er både lærerigt, inspirerende og ikke mindst morsomt at høre, hvor forskelligt kollegaer tackler de mange udfordringer. 

Rabat aftaler

Som medlem vil du opnå en række interessante fordele. Mange leverandører tilbyder gennem netværket aftaler, der giver rabatter og andre fordele for de skilteproducerende medlemmer.

Som organisationsmedlem af både SKILT & PRINT BRANCHEN og Danske Malermestre kan du tegne forsikringer som er fuldstændig tilpasset branchen, med meget store besparelser på f.eks. lovpligtige arbejdsskadeforsikringer og bilforsikringer.

Måske kan disse besparelser betale hele dit kontingent – og mere til! 

Efteruddannelse

Som medlem tilbydes du tilrettelagte kurser og efteruddannelser i fx salg og opdatering på det grafiske område, som tilgodeser de behov der måtte eksistere blandt medlemmerne.

Nogle kurser tilrettes som AMU kurser, mens andre kurser er helt specifikt målrettet branchen.

Bliv medlem

Klik her og udfyld vores formular